Ledig plads pr. 1.2.2027
– tilmeld dit barn nu på tlf. 22 91 43 06 eller anneghougaard@hotmail.com, så du er sikker på at få en plads.

Velkommen til Vadgaarden

– En privat pasningsordning for 0-3 årige

Mit navn er Anne, jeg er en privat børnepasser i Volsted, åbnede 1.3.2018. Min mand og jeg bor på en nedlagt landbrugsgård med store istandsatte lokaler, hvor børnene og jeg har vores egen afdeling på 110 m2.

Området omkring gården er rigt på natur og dyreliv.

Stort set hver dag, tager jeg børnene med på opdagelse i området, så de kan se og opleve naturen samtidig med, at de leger og udvikler sig.

Jeg passer op til 5 børn fra primært Aalborg og Rebild kommune.

Kun at have 5 børn giver mig mulighed for at skabe en hverdag, hvor der er tid til det enkelte barn. Jeg har meget fokus på at udvikle barnets personlige, sproglige og sociale kompetencer. Det sker i en hverdag med fokus på på omsorg, tryghed, læring og stimulering med respekt for det enkelte barns behov og udvikling.

Anne - Privat børnepasser i Aalborg og Rebil Kommune

Vi kan på det varmest anbefale Anne som privat børnepasser. Vores søn Axel er meget glad og tryg for at være hos Anne sammen, med de andre børn på Vadgaarden. Det er vores indtryk, at der er plads til alle og med hver deres behov, samt massere af omsorg til udvikling.Vadgaarden ligger i et naturskønt område, kun få km fra Støvring. Axel nyder godt af de store vider og de mange dyr i området.

Anne er en dygtig og omsorgsfuld privat børnepasser, der besidder et stort overskud. Hun kommunikerer med børnene på deres niveau, men formår også at træde i karakter som den voksne, når det er nødvendigt. Hendes særlige evne til at undervise i sprog og tale har vist sig effektiv, hvilket bevises ved, at vores datter, der knap er 3 år gammel, allerede kan udtrykke sine følelser og diskutere komplekse emner. Dette har gjort hverdagen i hjemmet betydeligt lettere.Anne fokuserer på børnenes velvære, hvilket gør hende i stand til at kommunikere klart og tydeligt med forældrene, uden at der er behov for at omskrive budskabet.Anne har været det perfekte match for vores familie, og vi håber, at vi får mulighed for at gøre brug af hendes tjenester igen i fremtiden.

Vi stødte på Vadgaarden Daycare igennem en anbefaling i vores nabolag – og dén anbefaling har vi selv givet videre lige så ofte som chancen har budt sig lige siden. Vi er lykkelige for, at det lige nøjagtig blev Anne, som vi overlod vores guld til. Da vi fik barn nummer 2, var der derfor ingen tvivl om at det selvfølgelig igen skulle være hos “vores” Anne.Anne er varm, humoristisk, autentisk og lige til. Anne ved hvem hun selv er, og børnene bliver både set og forstået i deres eget lys, hvilket styrker deres udfoldelse og forståelse af dem selv. Anne lytter, forklarer og guider tålmodigt børnene. Vi oplever at vores børn står på et stærkt fundament med hjertelig voksenstøtte til at udvikle sociale, personlige, motoriske og sproglige kompetencer.Vadgaarden byder på dejligt ude- og indeliv i de skønneste rammer. Her nyder børnene godt af Annes iderigdom og kreative evner til at forny hverdagen, gå på opdagelse og skabe nye lege.Hos Anne har både vi og vores børn fundet en uvurderlig tryghed, i hverdagen hvor børn og forældre bruger mange timer hver for sig.

Volsted

Volsted er en af Danmarks største og mest velbevarede fortebyer, hvor gårdene ligger i en kreds omkring et åbent fællesareal (forten), hvor dyrene i gamle dage blev samlet. Volsted har ca. 228 indbyggere og er beliggende 19 kilometer syd for Aalborg samt 4 kilometer øst for Støvring. Den store fredede forte midt i byen skaber et rigt naturrum med et spændende fugleliv.

Lær mere om Vadgaarden og mig

Læs mere om:

Læs mere om:

Læs mere om:

Læs mere om:

>> Ledig plads pr. 1.2.2027 <<

Det kan være en god idé at skrive sig op i god tid også gerne før jeres barn er født. Så sikrer I jer nemlig en plads.

Vil I gerne se stedet og ha’ en snak om, hvad jeg kan tilbyde jer og jeres barn?

så er I mere end velkomne til at ringe og lave en aftale med mig.

22 91 43 06 eller anneghougaard@hotmail.com

© Copyright - Vadgaarden Daycare.
Webdesign: Miki Ipsen