Praktisk information til forældre

Hvorfor vælge privat pasning?

Billigere

Det er billigere at have en plads hos mig end hos en kommunal dagplejer.

Færre lukkedage

Jeg har færre lukkedage end kommunale dagplejere, da jeg ikke optjener afspadsering.

Faste lukkedage:

  • Grundlovsdag den 5. Juni
  • Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • 24. december
  • 31. december

Ingen gæstebørn

Vi er højst fem børn og tager ikke imod gæstebørn. Det giver en rolig hverdag og mindre sygdom.

Hvad koster privat pasning?

Er du fra Aalborg kommune?

Beløb angivet pr. måned og inkl. moms.

Priser 2026

Pris for fuldtidsplads9.900,-
Tilskud fra Aalborg kommune7.335,-
Jeres egenbetaling2.565,-

Er du fra Rebild kommune?

Beløb angivet pr. måned og inkl. moms.

Priser 2026

Pris for fuldtidsplads9.900,-
Tilskud fra Rebild kommune7.787,-
Jeres egenbetaling2.113,-

Obs.: Fra 2026, får børn i Rebild kommune tilbudt en børnehaveplads når de er fyldt 3,1 år.

 Vær opmærksom på, at uanset ferie og sygdom, så er der betaling alle årets 12 mdr.

Skal jeg passe jeres barn, så udfylder vi sammen en pasningsaftale. Herefter ansøger I digitalt om tilskud til privat børnepasning hos jeres kommune.

Praktisk

Jeg sørger for:

  • Bleer
  • Morgenmad, frokost, mellemmåltider og frisk frugt
  • Fødselsdagsgave og julegave til barnet
  • Julegave til forældre fra barnet
  • Alt hvad vi får brug for i vores hverdag
  • En tryg og varm hverdag med kærlige og omsorg for jeres barn

I sørger for:

  • Barnevogn med godkendt sele og fluenet (Barnevognene står i en lukket garage om natten).
  • Ude- og indetøj, der passer til årstiderne
  • Regntøj og gummistøvler
  • Sut og sovebamse/klud

Husk at tegne forsikring på jeres barn!

Indkøring:

  • I er velkommen til at besøge mig inden barnet starter.
  • Spørg løs, jo mere trygge I er som forældre, jo nemmere er det også at aflevere barnet.
  • Sæt god tid af til indkøring, 1 uge måske mere, eller mindre. Vi aftaler hvordan.
  • Er der særlige hensyn, som skal tages, fortæl om jeres barn.
  • Hverdagen for et lille barn skal helst være forudsigelig, det giver tryghed.

Socialt

3-4 gange om året, holder jeg hyggeaften for mødre. Det er både mødre til de nuværende børn, men også de børn der tidligere er blevet passet hos mig. Her har du mulighed for at møde andre forældre, så vi kan have noget socialt sammen.

Vil I gerne se stedet og ha’ en snak om, hvad jeg kan tilbyde jer og jeres barn?

så er I mere end velkomne til at ringe og lave en aftale med mig.

22 91 43 06 eller anneghougaard@hotmail.com

Obs. Det kan være en god idé at skrive sig op i god tid.

© Copyright - Vadgaarden Daycare.
Webdesign: Miki Ipsen